onsdag den 18. februar 2015

Update på 2015 projektet

Nu pralede jeg jo af mit projekt 2015 for nogle måneder siden (her) og hvordan går det så egentlig. Jo den 10 km. jeg skulle løbe sammen med en kollega til marts, har jeg desværre måtte trække mig fra.

Mit bækken kan simpelthen ikke holde til den mængde løbeture og det antal kilometer der skal til for at nå op på de 10 km. Min kiropraktor og fysioterapeut har begge decideret frarådet mig at gennemføre, med mindre jeg naturligvis ønsker at starte forfra med behandlinger m.v.

I stedet må jeg jo så finde ud af hvad der så skal ske. Jeg er i stedet begyndt at løbe kortere distancer igen, men tilgengæld presse mig selv på hastigheden. Jeg er også begyndt at styrketræne lidt ligesom jeg stadig holder ved min zumba. Jeg prøver samtidig at tænke lidt over hvad jeg putter i munden og let's face it - det er nok her jeg har mine største problemer.

Ikke destomindre er det dog lykkedes mig at smide 2kg. rent vægtmæssigt, men tilgengæld så ser min krop noget mere tonet og trænet ud. Man kan simpelthen se og mærke at der begynder at være muskler inde bagved. Og det er vel også en slags succes?


mandag den 16. februar 2015

Hverdags trommerum

Så ramte hverdagen igen efter en dejlig vinterferie. Det er nu ikke så slemt endda for jeg kan godt lide vores hverdag. Selvom et afbræk i ny og næ heller ikke er så tosset, men det er måske i virkeligheden de små afbræk der gør man nyder hverdagens trommerum og omvendt?

Vi har en forholdsvis tæt pakket hverdag med zumba (mig), fodbold (far) og 2 x gymnastik samtidig med at der skal jongleres med 2 fuldtidsjob, vasketøj og rengøring. Til alt held har vi både verdens sødeste barnepige og en fast mormordag om ugen.



Herhjemme styres slagets gang fra min filofax og hver søndag gennemgåes den kommende uge ligesom de ny indkomne arrangementer og foreslag til disse vendes og lægges i kalenderen.
Rent kalendermæssigt har vi en regel der hedder at er dagen/aftenen blank så må man gerne reservere den og vil den anden af os så noget samme dag/aften så er det vedkommende "pligt" at sørge for enten at have Julie med eller finde pasning til hende. Der er heldigvis meget få dage/aftener hvor vi begge har skulle noget.


Jeg laver en madplan som jeg, i 99% af tilfældene, også handler ind efter om søndagen, så der i ugens løb kun lige skal suppleres op med mælk, frugt og brød. Og madplanen er ikke mere fast end at gider vi ikke spise det der står på planen,så laver vi bare noget andet.
Min madplan er ikke så fancy, tilgengæld har jeg alle uger, uden undtagelse, hængende tilbage fra december 2012 og det er egentlig meget sjovt engang i mellem lige at gå tilbage i arkiverne og se hvad hofretterne var på et givet tidspunkt.

Vi deles heldigvis  nogenlunde ligeligt om rengøringen selvom vi begge synes at livet er for kort til den slags, men økonomien er desværre ikke til en rengøringshjælp pt. Vi har dog betalt os fra vinduespudsningen, selvom min mand holdt hårdt på at det var så åndssvagt at bruge penge på, så jeg meddelte ham at det så blev hans tjans. Da der efter 8-9 måneder stadig ikke var pudset vinduer, og det i øvrigt gik op for ham at han skulle stå på en stige for at nå de vinduer der sidder i gavlen (han har højdeskræk min søde mand), så fik piben lige pludselig en helt anden lyd.

Vasketøjet deles vi også om - eller Henrik lægger sokker sammen og jeg tager alt det andet. Det generer min nu heller ikke bare jeg slipper for sokkerne. Jeg vasker kun i weekenden men så kørerne maskinerne også non-stop fra fredag eftermiddag til søndag aften. Jeg kan simpelthen ikke nå vasketøjet i hverdagene.

Der er ingen tvivl om at vores hverdag er ret travl og måske også lidt for travl. Men jeg havde simpelthen ikke drømt om at jeg skulle have nyt job her pr. 1. januar da jeg sagde ja til at være instruktør på to gymnastikhold. Så jeg glæder til april hvor begge gymnastik hold stopper og jeg også trapper lidt ned på zumbaen da der er mange gange jeg ikke kan. Så må vi se hvad der sker til efteråret - det kan kun tiden vise.

søndag den 15. februar 2015

En af de der dage

hvor man har lyst til at råbe RØV og gå tidligt i seng.

Så det gør jeg - altså går i seng!

lørdag den 14. februar 2015

Håndgribelig lykke



Tænk engang at lykken kan være så håndgribelig og begrænse sig til at plukke blomster og få lov til at forevige mit livs lys i det øjeblik.

På trods af sygdom har vi haft den dejligste vinterferie - selvom vi bare har været herhjemme har der været tid til grin, tid til hygge, tid til flade den på sofaen, tid til at bage boller og tid til at være. Det var været tiltrængt for os alle. Ikke mindst den lille lilla fis på billederne.

Nu er vi klar til en omgang hverdag mere.

fredag den 13. februar 2015

Små forårstegn

Der er små forårstegn i min have i disse dage




Jeg glæder mig for snart er vi halvvejs gennem februar og dermed er foråret lige om hjørnet. Jeg trænger snart til lunere temperaturer og lidt sol og blå himmel. Og måske også lidt til et ekstra energi niveau.

fredag den 2. januar 2015

Like mother - like daughter

Æblet falder ikke langt fra stammen herhjemme. Jeg elsker som bekendt tøj og har som enhver - fristes man næsten til at sige - kvinde alt for meget af det. Min mand arbejder desuden indenfor branchen, så jeg har også relativ nem adgang til det.

Men den kærlighed har jeg åbenbart givet videre til datteren min - da vi var i Ønskebørn/Legekæden for at bytte en julegave havde moderen en plan om at datteren skulle have lov til at vælge frit på legetøjshylderne. Paradis for en 4 årig skulle man tro.

But no - Julie var mest interesseret i tøjafdelingen og kunne slet ikke forstå at hun ikke skulle vælge nyt tøj.
Hun ejer i øvrigt også sammen fetich for sko og tasker som sin mor og jublen ville ingen ende tage da hun pakkede en af julegaverne ud.


Deichmann - Cupcake til 249,-

"Mor - de er jo næsten ligesom dine!" og ja det har hun jo ganske ret i det lille myr. Imponerende hvor glad man kan blive for en gang kunstlæder - de har hvertfald boet på fødderne af hende siden hun fik dem.

Og vores tur i Ønskebørn/Legekæden endte med et kompromis - en ny bluse og en ny barbiedukke, så var både mor og datter glade.

En lang ferie

Man ved det har været en dejlig lang juleferie for alle parter når mor står og hiver sig selv i håret samtidig med at hun tænker højt "Det er fandme godt du skal i børnehave igen på mandag!"

Hvortil tøsen frækt svarer "Ja det er det egentlig!".




Bluse: Mini Nümph / Leggins: H&M