fredag den 26. december 2014

Årets julegaver

Der hersker vidst ingen tvivl om at Julie var den der ultimativt fik flest julegaver her på matriklen. Og hun fik også de største. Det er ikke sådan at være barn og så endda det eneste af slagsen.

Hun fik en del praktiske ting: lidt tøj, gymnastikdragt og nye vinterstøvler. Det har jeg altså ikke fotograferet omend Julie helt sikkert gerne ville have fotograferet støvlerne. Det har dog ikke været muligt for de har boet på fødderne af hende siden hun pakkede dem ud. De står i øvrigt i fodenden af sengen mens hun sover.




Det blev derudover til et tilbehørssæt til hendes Lego Duplo Togbane, så nu er der også kommet bom, "så bilerne ikke kommer til at køre over når der kommer tog - mor". Klaver (og nej hverken hende eller faderen spiller specielt godt) og 2 stk. nye Sweet&Sassy bamser til samlingen. De her har fået navnene Rita og Tito og har her i julen vundet ærespladsen i Julies arme om natten.

De ultimativt største hits blandt julegaverne er nok det barbiehus hun fik af os. Hun hvinede af fryd da hun pakkede det ud og hun kunne slet ikke vente på det blev samlet. Og den barbiebil hun fik at sin onkel.




Barbiehuset er ret stort - jeg mener det måler 90cm i bredden når det er foldet og 76cm i højden, så her skulle der gerne være mange års leg i. 

Nårh ja og så fik hun lidt prinsessekjoler også, og her har I jo set den ene.

Nu mangler vi så bare det værste ved at få så mange nye ting på een gang - at der skal ryddes ud i noget af det gamle legetøj.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar