fredag den 2. januar 2015

Like mother - like daughter

Æblet falder ikke langt fra stammen herhjemme. Jeg elsker som bekendt tøj og har som enhver - fristes man næsten til at sige - kvinde alt for meget af det. Min mand arbejder desuden indenfor branchen, så jeg har også relativ nem adgang til det.

Men den kærlighed har jeg åbenbart givet videre til datteren min - da vi var i Ønskebørn/Legekæden for at bytte en julegave havde moderen en plan om at datteren skulle have lov til at vælge frit på legetøjshylderne. Paradis for en 4 årig skulle man tro.

But no - Julie var mest interesseret i tøjafdelingen og kunne slet ikke forstå at hun ikke skulle vælge nyt tøj.
Hun ejer i øvrigt også sammen fetich for sko og tasker som sin mor og jublen ville ingen ende tage da hun pakkede en af julegaverne ud.


Deichmann - Cupcake til 249,-

"Mor - de er jo næsten ligesom dine!" og ja det har hun jo ganske ret i det lille myr. Imponerende hvor glad man kan blive for en gang kunstlæder - de har hvertfald boet på fødderne af hende siden hun fik dem.

Og vores tur i Ønskebørn/Legekæden endte med et kompromis - en ny bluse og en ny barbiedukke, så var både mor og datter glade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar